Smart lille turbrænder, der kører på grene kviste og andre brændbare småting, og oplader din elektronik samtidig. Et praktisk og miljøvenligt alternativ til gas- eller spritbrænderen.
BioLite Campstove 2+ er en kompakt lille brænder, der kører på alt det, du ville bruge til et lille bål, og som brænder lige så rent og effektivt som en gas- eller spritbrænder. En indbygget powerbank på siden omdanner overskudsvarme til elektricitet, som du kan bruge til at oplade telefon, lampe, kamera eller lignende. Et LED-display gør det let at justere luftindtaget til brænderen og tjekke status på elektronikopladningen.
Der følger en smart FlexLight-lampe med, så du kan have lys på madlavningen, samt USB-kabel, en lille ildstarter og en opbevaringspose. Campstove 2+ vejer knap et kilo og fylder ca. det samme som en 1 liters "widemouth"-vandflaske.
BioLite er et lille amerikansk firma, der specialiserer sig i at skabe produkter, der kan generere bæredygtig energi, både til brug på tur, men også til brug i udviklingslande. I stedet for at brænde gas, sprit eller benzin af, kan du tilberede din turmad ved hjælp af kviste og grene, og få strøm på mobilen samtidig. Genialt!