Ergonomisk, robust helårsrygsæk til halvlange ture til fods eller på ski. Rygsækken er optimeret til kvinder, og har dermed lidt smallere placerede skulderstropper samt kortere ryg.
Rygsækken er udstyret med Fjällrävens prisvindende træramme, som i produktionsprocessen reducerer CO2-aftrykket med 90% sammenlignet med ellers anvendte aluminiumsrammer. Desuden er den lavet af slidstærke, bæredygtige materialer, der kan holde til mange års eventyr i hårdt terræn. Qua rygsækkens tilhørforhold i Fjällrävens Keb-familie, er den designet til krævende vandreture, hvor slidstyrke og bevægefrihed er i højsædet. Den smalle profil giver bevægefrihed, og de velorganiserede rum gør det let at holde styr på dit udstyr; som lommen på fronten, der har plads til et varmende lag, skaljakken eller en lille skovl. Bæresystemet er designet til at distribuere tung vægt og kan let justeres, så det passer til forskellige ryglængder.
Rygsækken er udstyret med en stor frontlomme, højdejusterbart og aftageligt toplåg med med stor yderlomme og mindre indenvendig lomme, to strækbare lommer på hoftebæltet til snacks, to sidelommer til fx vandflasken, skimonteringsmulighed i siden, løkker til fastgøring af isøkse eller ski/vandrestave, fæstepunkt til pulk i siden af hoftebæltet og åbning til det store rum via bunden samt en lang lynlås i venstre side.
Keb 52 W er dels lavet af det slidstærke G-1000 HeavyDuty ECO S, der består af genanvendt polyester og økologisk bomuld, dels er bund og sider lavet af vandtæt Bergshell, produceret af genanvendt nylon, da disse områder gerne kommer i kontakt med eventuelt våd jord, når man lægger rygsækken.
Husk at opretholde rygsækkens vandafvisende egenskaber på G-1000 med
Fjällräven Greenland Wax.